Dobbelt Rødtjørn ‘Paul’s Scarlet’
Vækstform:
Mindre træ, sjældent over 5-7 m højt.
Tæt og uregelmæssig grenbygning, ældre træer med bred, afrundet krone.
Knapt så mange grentorne som på hvidtjørn.
Tåler uden problemer kraftig beskæring, samt klipning med hækkesaks.
Løv:
Blankt, mørkegrønt løv med lysere underside. Bladene lappede, som på hvidtjørn.
Høstfarver gule til gyldne.
Blomster:
I maj-juni meget rig blomstring med magentarøde duftende blomster i halvskærme.
Steril sort, som kun meget sjældent sætter frugt.
Bark:
Unge grene har glat, lysegrå bark. Ældre træer får sprækket skorpebark.
Vækstforhold:
Placering i sol-halvskygge, ingen specielle krav til jordbunden, ud over, at der ikke over længere tid må være stående vand i rodzonen.
Tålsom over for luftforurening, derfor også god i byklima.
Nogen følsomhed over for svampe- og bakteriesygdomme.
Plantning:
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes jorden og her kan der med fordel tilsættes lidt grus/sand der kan dræne jorden samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.



















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.